Mikkel Bjerg, først og fremmest, gårsdagens etape, vi kunne høre på Pogacar i går, at det faktisk var dig og norske Vegard Stake Laengen, der tog beslutningen om at I skulle køre efter etapen? Prøv at fortælle om det moment, hvor du siger til Tadej, at vi går efter det.
- Jamen, jeg kæmpede lidt med det på anden stigning. Ja, det ben med bistikkene, det dunkede bare helt vildt, og så da jeg kom tilbage til feltet, så satte vi os jo bare frem og førte. Og vi kunne ligesom hurtigt regne ud at vi ikke fik nogen hjælp fra de andre hold, og så, ja, kunne vi lige så godt gøre det på den hårde måde.
Jeg ved at det på en eller anden måde også motiverer dig at sidde der og dunke forrest. Kan du ikke prøve at beskrive den følelse, når du sidder der og du tager tid på udbruddet?
- Jo, Tadej, han spurgte 'hvad gør vi, hvad er planen, kører vi efter etapen?' Og han sidder jo lige bag mig, så jeg rakte bare hånden ud og med tommelen op. Og så var det fedt, for etapen var kort, så jeg tror vi førte i to og en halv time, mig og Stake Laengen, hvor vi bare førte i bund, og det kan man godt holde til. Det var noget andet, hvis etapen havde været 210 km, så havde det været lidt anderledes at skulle føre i måske fire timer. Så jeg synes, vi fik det maksimale ud af dagen i går, og jeg synes, at holdet kører rigtig godt.
Facebook
Twitter
Instagram